Casper Hansen

På Skjern Å Lystfiskerfestival 2020, kan du møde fluebinderen, Casper Hansen, der binder moderne hårvingede laksefluer.

På Skjern Å Lystfiskerfestival 2020, kan du møde fluebinderen, Casper Hansen, der binder moderne hårvingede laksefluer.


Casper Hansen er 41 år og bor til daglig i Ikast. Oprindeligt er han fra Fyn og har derfor slidt flere vadestøvler op langs de fynske kyster. De seneste mange år har han været bosat i det midtjyske, så nu slides støvlerne langs åerne, når turene ikke går til Norge, Rusland, Argentina, Venezuela og andre spændende destinationer med fluestangen i hånden.


Casper har bundet fluer i næsten 30 år. Nu bliver tiden primært brugt på lakse- og havørredfluer, som er den store interesse. Casper Hansen fortæller:


-Fluebinding er for mig en hobby i hobbyen. Jeg holder enormt meget af at udvikle og optimere mine fluer, så de bliver lige som jeg gerne vil. Jeg holder mig opdateret med de nyeste tendenser og materialer og forsøger at inddrage det i mine fluer, hvor det giver mening.Jeg er perfektionist i forhold til mine fluer, Så der er også meget søgen efter at finde de helt rette materialer, så fluerne fisker lige, som jeg gerne vil.Jeg ser frem til nogle gode dage i juni.


Casper Hansen

Casper Hansen binder lakse- og havørredfluer på Skjern Å Lystfiskerfestival.