Gerhardt Lund Andersen

På Skjern Å Lystfiskerfestival i Skarrild kan du møde Gerhardt Andersen bag fluestikket. Gerhardt har bundet fluer i mere end fyrre år. Fluerne han binder er alt fra de mindste tørfluer, henover kystfluer, laksefluer, Carrie Stevens streamere og fluer til de tropiske fisk i Caribien. Gerhardt har været en del af DM i fluebinding, lige til det lukkede ned.
Gerhardt har dyppet sine fluer i mange lande. Norge, Sverige, Slovenien, Cuba og Venezuela. Sverige er nu det foretrukne land, hvor han også er æresmedlem af en Svensk fluefiskerklub. Det meste af sommeren kan træffes siddende i sin pontonbåd lidt nord for Svendborg.
Han har i en årrække været næstformand i den største fynske fiskeklub, Odense Sportsfiskerklub, hvor han underviser både ældre seniorer og juniorer i fluebinding
Som tidligere ungdomsskolelærer er det svært at stoppe med kontakten til de unge mennesker. Derfor har han også, sammen med andre seniorer i flere år drevet Fiskeskolen Fyen, der haft en fantastisk succes, med at få unge mennesker ud at fiske. Det har været skoleklasser, autister og børn med andre behov.
